Visitation til et dagbehandlingstilbud sker på grundlag af en pædagogisk psykologisk Vurdering (PPV), der beskriver barnets behov for specialundervisning, jf. folkeskoleloven § 12, stk. 2. og en børnefaglig undersøgelse jf. Lov om Social service §50 og en handleplan efter servicelovens §140. Handleplanen danner grundlag for den behandlingsmæssige indsats i dagbehandlingstilbuddet, ligesom den vil danne grundlag for de løbende opfølgninger i forhold til de fastsatte mål for barnet og familien.
Der kan visiteres elever til et dagbehandlingstilbud året rundt. Revurdering af elevens behov for specialundervisning sker mindst én gang årligt, jf. bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder § 4, stk. 2.
Opfølgning på elevens indsatsplan sker to gange årligt.