Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogik

LOW AROUSAL

Low Arousal er en tilgang med fokus på, hvordan fagprofessionelle gennem egen adfærd kan støtte borgerens trivsel og udvikling af nye strategier til mere hensigtsmæssig adfærd i vanskelige situationer. Low Arousal tager udgangspunkt i, at mennesker reagerer med udfordrende adfærd, når de har mistet kontrollen over sig selv og er havnet i en tilstand af kaos.

Udsagnet ”Mennesker, der kan opføre sig ordentlig, gør det” illustrerer tankegangen i Low Arousal. Borgerens udfordrende adfærd ses som en reaktion og kommunikationsform, der fortæller de ansatte, at det ikke er muligt for borgeren at håndtere den aktuelle situation. Denne forståelse står i modsætning til at opfatte adfærden som et udtryk for en provokation, manglende vilje eller dårlig opførsel.

Tre grundlæggende principper i Low Arousal er:

  • Ansvarsprincippet – den, der tager ansvar, kan påvirke.

Personalet tager ansvaret for relationen og samarbejdet på sig, frem for at lægge det over på borgeren eller de pårørende. Personalet finder løsninger og metoder, der støtter borgeren til at undgå̊ følelsen af kaos. Samtidig oplever personalet, at de lykkes i arbejdet med at løse en svær situation, hvilket mindsker følelsen af magtesløshed.

  • Kontrolprincippet – man skal have kontrol over sig selv for at kunne samarbejde med andre

Personalet hjælper borgeren til at bevare selvkontrollen, bl.a. ved at undgå̊ at stille krav til borgeren, som hun eller han ikke forstår eller kan honorere. Krav skal tilpasses borgerens funktionsniveau og stilles på en måde, som gør, at borgeren føler sig tryg og undgår at havne i kaos. I mange tilfælde overvurderes borgernes funktionsniveau.

  • Princippet om affektsmitte – mennesker smitter hinanden med følelser og stemninger

Det gælder for alle mennesker, at vi smitter hinanden med følelser. Men mennesker med kognitive funktionsnedsættelser er ikke i stand til at reflektere over, hvem der oprindeligt havde følelserne. Det betyder, at de i langt højere grad end andre overtager andres følelser. Hvis personalet i en situation med kaos formår at udstråle ro, kan roen påvirke borgeren til at føle mere ro – omvendt kan en stresset medarbejder, som selv mister kontrollen, få en situation til at eskalere.

Hvorfor Low Arousal?

Gennem brug af Low Arousal kan man støtte mennesker med forskellige udfordringer til at bevare eller genoprette Low Arousal i deres nervesystem, så̊ de undgår at havne i kaos med risiko for voldsomme reaktioner. Derved forebygges vold.

Low Arousal er en ikke voldelig og konfliktnedtrappende metodisk tilgang til mennesker i affekt - en pædagogik, hvor nøgleordet er at bevare roen og undgå konfrontationer, hvor medarbejderen er trænet i at regulere sit eget og borgerens affektniveau, i at aflede og deeskalere problemskabende adfærd og konflikter. Målet er at ingen, hverken borger eller medarbejder taber kontrollen.

Da størstedelen af kommunikationen er nonverbal, er det vigtigt at tænke, hvilke nonverbale signaler vi sender, når vi står overfor en borger, der er i høj arousal. Et eksempel på Low Arousal-tilgang kan være at holde fysisk afstand. At træde tilbage i stedet for frem mod borgeren; at undgå berøring og direkte øjenkontakt; at have rolig stemmeføring, tempo og kropssprog.

Metoden Low Arousal blev oprindeligt udviklet til håndtering af problemskabende adfærd inden for autismespektret. I dag bliver tilgangen brugt i mange sammenhænge, hvor der kan opstå voldsom og problemskabende adfærd, både inden for almenområdet og i psykiatrien.